Kajaktur fra Munkholm til Orø

Turen starter fra engen bag kiosken ved Munkholmbroen, krydser over til Bramsnæs og går forbi Ejby, Ejby Ådal og Vellerup Vig til Harmmerbakke færgeleje, hvor vi spiser frokost. Turen tilbage til Munkholm følger enten samme rute eller vi krydser forbi Orø til Kirsebærholmen og ro ned lagt søminestationen og Munkholmskoven til engen hvor vi startede,
Turen er kystnær med et kryds på ca 1 km over til Bramsnæs.
Vi kan holde pause langs strækningen. Der er adskillige steder hvor det er let at gå ind på stranden.
Alle der har roet kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”. Turen er en oplevelsestur i langsomt til moderat tempo – men relativ lang.
Turens længde er ca 20 km
Isætning:
- Isætning fra eng ved Munkholm
- Isætning fra strand ved Harmmerbakke færgeleje.
Tider:
- 8.30: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet en kajak til turen
- 8.45: kom og sæt din kajak, hvis du har egen kajak med
- 9.00: turbriefing, præsentationsrunde og en kop kaffe med en croissant
- 9.30: vi ror ud af havnen
Faciliteter:
- Munkholm: god parkering og anstændigt toilett.
- Hammerbakke Færgeleje: borde og bænke – samt toiletter
Beklædning:
- Deltagere i lejet kajak: Du får udleveret svømmevest, vandtæt pose, neoprensko og handsker. Har du neopren våddragt, – bluse eller -bukser, benytter du selvfølgelig det. Ellers kom i sportstøj, lag på lag og yderst en vindbreaker eller regnjakke og regnbukser – samt en sweater eller lign. til frokostpausen.
- Deltagere i egne kajakker: kom i hvad du finder hensigtsmæssigt og medbring en sweater ell. lign til frokostpausen.
Udlejningskajakker:
- Standard udlejningskajakker er brede, stabile plastkajakker som fx. Buran 430 til roere op til 1.70 i højden, FIT 147 til højere roere op til 185, Nifty 440 til højere roere op til 195.
- Delta kajakker er til roere der vil have en lettere og mere komfortabel kajak, som ikke kræver så mange kræfter, men til gengæld er lidt smallere end de almindelige plastkajakker. Du kan vælge mellem Delta 14, 15s, 16 og 17
Praktisk:
- Alle tilmeldte får en mere detaljeret turbeskrivelse og sikkerhedsinstruks senest dagen før turen.
- Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs vind under 4 m/s, ingen heldagsregn og ikke udsigt til tordenvejr.
- Hvis vindretningen betyder at det bliver en sværere tur, kan Fritidskajakker tilbyde den alternative tur. Deltagerne kan så tage stilling til om de vil deltage på den tur.
- Deltagerne kan aflyse deres deltagelse frem til turstart. Alle betalinger refunderes.
- Hvis Fritidskajakker aflyser turen bliver alle betalinger refunderet.
- Når du bestiller turen, reserverer NETS beløbet på din konto. Fritidskajakker hæver først betalingen når turen er gennemført.
- Spørgsmål: skriv til info@fritidskajakker.dk eller sms på 30717225.



