Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kajaktur på Furesøen

10 maj 2026 | 10:00 am - - 3:00 pm
50,00kr – 350,00kr
Furesøen

Turen går hele vejen rundt på Furesøen. Den starter fra Farum Marina og følger den nordlige søbred til Birkerød Sejlklub, krydser over til Yachtklubben Furesøen og videre rundt om Næsset til Frederiksdal Søbad.

Herfra tilbage til Farum Marina.

Turen er kystnær og det meste af tiden på lavt vand. Der er et kryds på knap en km fra Birkerød Sejlklub til Yachtklubben Furesøen.

Der er pause ved Yachtklubben og frokost ved Frederiksdal Søbad.

Målgruppe:

  • Alle der har roet kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”.
  • Turen er en oplevelsestur i moderat tempo og med en sværhedsgrad på 1 – 2 ud af 3 (hvor 3 er sværest). Årsagen til sværhedsgrad 2 er at vinden kan drille på Furesøen, så der kommer vindbølger.

Turens længde er ca 15 km – kan forlænges til 18 km hvis vejret er godt

Alternativ tur hvis vinden driller: Københavns Havn

Isætning:

  • Isætning er fra kajakbro eller strand ved Farum Marina
  • Isætning fra strand ved Frederiksdal Søbad

Tider:

  • 9.30: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet en kajak til turen
  • 9.45: kom og sæt din kajak, hvis du har egen kajak med
  • 10.00: turbriefing, præsentationsrunde og en kop kaffe med en croissant
  • 10.30: vi ror ud af havnen

Faciliteter:

  • Farum Marina: god parkering, omklædning og toiletter.
  • Frederiksdal Søbad: borde og bænke – samt forhåbentlig toiletter

Beklædning:

  • Deltagere i lejet kajak: Du får udleveret svømmevest, vandtæt pose, neoprensko og handsker. Har du neopren våddragt, – bluse eller -bukser,  benytter du selvfølgelig det. Ellers kom i sportstøj, lag på lag og yderst en vindbreaker eller regnjakke og regnbukser – samt en sweater eller lign. til frokostpausen.
  • Deltagere i egne kajakker: kom i hvad du finder hensigtsmæssigt og medbring en sweater ell. lign til frokostpausen.
  • Alle kan leje en 3 mm neopren jakke og neopren bukser for 50 kr. Det giver samme varme som en våddragt, men er mere bekvemt.

Udlejningskajakker:

  • Standard udlejningskajakker er brede, stabile plastkajakker som fx. Buran 430 til roere op til 1.70 i højden, FIT 147 til højere roere op til 185, Nifty 440 til højere roere op til 195 og Buran 488 til roere over 195 og vægt over 120 kg.
  • Fritidskajakker kan være bedst egnet, hvis du kun har erfaring fra ganske få ture eller det er lang tid siden du sidst roede. De kræver blot flere kræfter. Spørg hvis du er i tvivl.
  • Delta kajakker er til roere der vil have en lettere og mere komfortabel kajak, som ikke kræver så mange kræfter, men til gengæld er lidt smallere end de almindelige plastkajakker. Du kan vælge mellem Delta 14, 15s, 16 og 17

Praktisk:

  • Alle tilmeldte får en mere detaljeret turbeskrivelse og sikkerhedsinstruks senest dagen før turen.
  • Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs vind under 4 m/s, ingen heldagsregn og ikke udsigt til tordenvejr.
  • Hvis vindretningen betyder at det bliver en sværere tur, kan Fritidskajakker tilbyde den alternative tur. Deltagerne kan så tage stilling til om de vil deltage på den tur.
  • Deltagerne kan aflyse deres deltagelse frem til turstart. Alle betalinger refunderes.
  • Hvis Fritidskajakker aflyser turen bliver alle betalinger refunderet.
  • Når du bestiller turen, reserverer NETS beløbet på din konto. Fritidskajakker hæver først betalingen når turen er gennemført.
  • Spørgsmål: skriv til info@fritidskajakker.dk eller sms på 30717225.

Detaljer

Arrangør

Sted

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Guidet dagstur på Furesøen i egen kajak
Deltag i dagstur i egen kajak. Hver 5 tur i 2026 er gratis.
100,00kr
8 tilgængelig
Guidet dagstur på Furesøen i lejet kajak
Deltag i dagstur i lejet kajak, inkl svømmevest, pagaj. vandtæt pose, neopren sko og handsker. Du bliver kontaktet vedr størrelse på vest og kajak når du har tilmeldt dig. Hver 5 tur i 2026 er gratis.
300,00kr
8 tilgængelig
Guidet dagstur på Furesøen i lejet Delta kajak
Deltag i dagstur i lejet Delta kajak, inkl svømmevest, sprayskirt, pagaj. vandtæt pose, neopren sko og handsker. Du bliver kontaktet vedr størrelse på vest og kajak når du har tilmeldt dig. Hver 5 tur i 2026 er gratis.
350,00kr
8 tilgængelig
Tilkøb: Neopren jakke og bukser
Tilkøb af 3 mm Neopren jakke og neopren bukser. Du bliver kontaktet vedr størrelse inden turen.
50,00kr
8 tilgængelig