Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sælsafari – kajaktur på Avnø Fjord

31 maj 2026 | 9:00 am - - 3:00 pm
50,00kr. – 375,00kr.
sælsafari 2026

Sælsafari i kajak på Avnø fjord er en naturoplevelse, hvor vi kommer til at se sæler, forhåbentlig mange sæler. Vi ror ud til en stor koloni af spættet sæl, lader sælerne komme til os og glider stille gennem området så vi kan se så mange sæler som muligt.

Vi skal holde en afstand på 250 m til sælerne, så vær opmærksom på at billeder med mobiltelefon måske ikke blir så gode.

Læs mere på Ivan Ingemansens naturblog:   og  Avnø Naturcenter

Kajakturen starter og slutter på Avnø Naturcenter ved Vordingborg.

Afhængigt af vinden går vi i land på Knudshoved Odde på den anden side af Avnø Fjord eller syd for Svinø og spiser frokost.
Efter frokost ror vi igen langs sæl kolonien  tilbage til Avnø Naturcenter.

Turen er kystnær i den lave Avnø Fjord. Der er kryds til Knudsodde, hvis vi vælger at spise frokost der. Alternativt spiser vi frokost syd for Svinø Strand.

Målgruppe:

  • Alle der har roet kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”.
  • Turen er en oplevelsestur i langsomt tempo og med en sværhedsgrad på 1 ud af 3 (hvor 3 er sværest).
  • Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs næsten vindstille, ellers kan vi ikke se sælerne.

Turens længde  er kun på ca. 10 – 12 km

Alternativ tur hvis vinden driller: Præstø Fjord – desuden opretter vi en alternativ sælsafaritur.

Isætning:

  • Isætning er fra strand både ved Avnø Naturcenter og hvor vi holder frokost.
  • Når du deltager i egen kajak, så medbring kajakvogn. Den er nødvendig fra Avnø Naturcenter til Stranden

Tider:

  • Regn med ca 1½ times kørsel fra København
  • 9.00: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet en kajak til turen
  • 9.15: kom og sæt din kajak, hvis du har egen kajak med
  • 9.30: turbriefing, præsentationsrunde og en kop kaffe med en croissant
  • 10.00: Går vi fra Naturcenteret til stranden og sætter kajakkerne i vandet.

Faciliteter:

  • Der er toiletter på Avnø Naturcenter, men kun buske på Knudhoved Odde og ved Svinø
  • Deltagerne skal medbringe al mad, snacks og drikkevarer til frokosten. Der kan tappes vand på naturcenteret.

Beklædning:

  • Deltagere i lejet kajak: Du får udleveret svømmevest, vandtæt pose, neoprensko og handsker. Har du neopren våddragt, – bluse eller -bukser,  benytter du selvfølgelig det. Ellers kom i sportstøj, lag på lag og yderst en vindbreaker eller regnjakke og regnbukser – samt en sweater eller lign. til frokostpausen.
  • Deltagere i egne kajakker: kom i hvad du finder hensigtsmæssigt og medbring en sweater ell. lign til frokostpausen.
  • Alle kan leje en 3 mm neopren jakke og neopren bukser for 50 kr. Det giver samme varme som en våddragt, men er mere bekvemt.

Udlejningskajakker:

  • Standard udlejningskajakker er brede, stabile plastkajakker som fx. Buran 430 til roere op til 1.70 i højden, FIT 147 til højere roere op til 185, Nifty 440 til højere roere op til 195 og Buran 488 til roere over 195 og vægt over 120 kg.
  • Fritidskajakker kan være bedst egnet, hvis du kun har erfaring fra ganske få ture eller det er lang tid siden du sidst roede.
  • Tandem Fritidskajakker er en mulighed hvis du vil på fotosafari med kamera. Spørg hvis du er i tvivl.
  • Delta kajakker er til roere der vil have en lettere og mere komfortabel kajak, som ikke kræver så mange kræfter, men til gengæld er lidt smallere end de almindelige plastkajakker. Du kan vælge mellem Delta 14, 15s, 16 og 17

Praktisk:

  • Alle tilmeldte får en mere detaljeret turbeskrivelse og sikkerhedsinstruks senest dagen før turen.
  • Turen gennemføres kun i stille vejr, dvs vind helst under 2 m/s, ingen heldagsregn og ikke udsigt til tordenvejr.
  • Hvis vindretningen betyder at det bliver en sværere tur, kan Fritidskajakker tilbyde den alternative tur. Deltagerne kan så tage stilling til om de vil deltage på den tur.
  • Deltagerne kan aflyse deres deltagelse frem til turstart. Alle betalinger refunderes.
  • Hvis Fritidskajakker aflyser turen bliver alle betalinger refunderet.
  • Når du bestiller turen, reserverer NETS beløbet på din konto. Fritidskajakker hæver først betalingen når turen er gennemført.
  • Spørgsmål: skriv til info@fritidskajakker.dk eller sms på 30717225.

Detaljer

Arrangør

Sted

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Sælsafari på Avnø Fjord i egen kajak
Deltag i dagstur i egen kajak. Husk kajakvogn Hver 5 tur i 2026 er gratis.
125,00 kr.
8 tilgængelig
Sælsafari på Avnø Fjord i lejet kajak
Deltag i dagstur i lejet kajak, inkl kajakvogn, svømmevest, pagaj. vandtæt pose, neopren sko og handsker. Du bliver kontaktet vedr størrelse på vest og kajak når du har tilmeldt dig. Hver 5 tur i 2026 er gratis. 300,00 kr.
325,00 kr.
8 tilgængelig
Sælsafari på Avnø Fjord i lejet Delta kajak
Deltag i dagstur i lejet Delta kajak, inkl kajakvogn, svømmevest, sprayskirt, pagaj. vandtæt pose, neopren sko og handsker. Du bliver kontaktet vedr størrelse på vest og kajak når du har tilmeldt dig. Hver 5 tur i 2026 er gratis. 350,00 kr
375,00 kr.
8 tilgængelig
Tilkøb: Neopren jakke og bukser
Tilkøb af lejet 3 mm Neopren jakke og neopren bukser. Du bliver kontaktet vedr størrelse inden turen.
50,00 kr.
8 tilgængelig