Senior kajaktur fra Herslev til Gershøj
26 maj 2026 | 10:00 am - - 3:00 pm
50,00kr. – 350,00kr.

Turen starter fra Herslev strand, følger kystens mod vest og krydser over Lejre Vig over til Lyndby Vikingeskibslaug. Herfra ror vi nordpå langs Hornsherred til Gershøj.
Tilbageturen er på den anden side af fjorden, langs Vesterskov tilbage til Herslev Strand.
Turen er kystnær og det meste af tiden på lavt vand. Der er et kryds på ca ½ km over til Lyndby Vikingeskibslaug og et lidt længere på 1 km fra Gershøj til stenrevet ved Vesterskov.
Der er pause ved Lyndby Vikingeskibslaug og frokost på Gershøj Havn.
Målgruppe:
- Alle der har roet kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”.
- Turen er en oplevelsestur i langsomt til moderat tempo og med en sværhedsgrad på 1 ud af 3 (hvor 3 er sværest).
Turens længde er ca 15 km
Alternativ tur hvis vinden driller: Veddelev – Kattinge Vig
Isætning:
- Isætning er fra kajakbro eller strand ved Herslev Strand
- Isætning fra strand ved Gershøj
Tider:
- 9.30: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet en kajak til turen
- 9.45: kom og sæt din kajak, hvis du har egen kajak med
- 10.00: turbriefing, præsentationsrunde og en kop kaffe med en croissant
- 10.30: vi ror ud af havnen
Faciliteter:
- Herslev Strand: god parkering og toiletter.
- Gershøj Havn Havn: borde og bænke – samt toiletter
Beklædning:
- Deltagere i lejet kajak: Du får udleveret svømmevest, vandtæt pose, neoprensko og handsker. Har du neopren våddragt, – bluse eller -bukser, benytter du selvfølgelig det. Ellers kom i sportstøj, lag på lag og yderst en vindbreaker eller regnjakke og regnbukser – samt en sweater eller lign. til frokostpausen.
- Deltagere i egne kajakker: kom i hvad du finder hensigtsmæssigt og medbring en sweater ell. lign til frokostpausen.
- Alle kan leje en 3 mm neopren jakke og neopren bukser for 50 kr. Det giver samme varme som en våddragt, men er mere bekvemt.
Udlejningskajakker:
- Standard udlejningskajakker er brede, stabile plastkajakker som fx. Buran 430 til roere op til 1.70 i højden, FIT 147 til højere roere op til 185, Nifty 440 til højere roere op til 195 og Buran 488 til roere over 195 og vægt over 120 kg.
- Fritidskajakker kan være bedst egnet, hvis du kun har erfaring fra ganske få ture eller det er lang tid siden du sidst roede. De kræver blot flere kræfter. Spørg hvis du er i tvivl.
- Delta kajakker er til roere der vil have en lettere og mere komfortabel kajak, som ikke kræver så mange kræfter, men til gengæld er lidt smallere end de almindelige plastkajakker. Du kan vælge mellem Delta 14, 15s, 16 og 17
Praktisk:
- Alle tilmeldte får en mere detaljeret turbeskrivelse og sikkerhedsinstruks senest dagen før turen.
- Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs vind under 4 m/s, ingen heldagsregn og ikke udsigt til tordenvejr.
- Hvis vindretningen betyder at det bliver en sværere tur, kan Fritidskajakker tilbyde den alternative tur. Deltagerne kan så tage stilling til om de vil deltage på den tur.
- Deltagerne kan aflyse deres deltagelse frem til turstart. Alle betalinger refunderes.
- Hvis Fritidskajakker aflyser turen bliver alle betalinger refunderet.
- Når du bestiller turen, reserverer NETS beløbet på din konto. Fritidskajakker hæver først betalingen når turen er gennemført.
- Spørgsmål: skriv til info@fritidskajakker.dk eller sms på 30717225.


