
Sælsafari i kajak på Avnø fjord er en naturoplevelse, hvor vi kommer til at se sæler, forhåbentlig mange sæler. Vi ror ud til en stor koloni af spættet sæl, lader sælerne komme til os og glider stille gennem området så vi kan se så mange sæler som muligt. Kajakturen starter og slutter på Avnø Naturcenter ved Vordingborg. Alle kan deltage på denne tur, blot man har prøvet at ro kajak tidligere. Turen er kun på ca. 10 - 12 km, start kl 9.00 og forventet sluttid kl 14. Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs næsten vindstille, ellers kan vi ikke se sælerne. Turen starter med formiddagskaffe/the og croissanter kl 9 i Avnø Naturcenter. Vi sørger for kaffe/the og croissanter. Efter kaffen trækker vi kajakkerne fra Naturcenteret til fjorden og ror ud forbi sælkolonien, der ligge på et stenrev ude i fjorden. Medbring kajakvogn. Der er langt fra P-pladsen til isætningsstedet. Afhængigt af vinden går vi i land på Knudshoved Odde på den anden side af Avnø Fjord eller syd for Svinø og spiser frokost. Efter frokost ror vi igen langs sæl kolonien tilbage til Avnø Naturcenter. Læs mere på Ivan Ingemansens naturblog: og Avnø Naturcenter Praktisk: Der er toiletter […]