
Denne tur starter og slutter ved Farum Marina, hvor der både er toiletter og omklædningsrum. Furesøen er omkranset af gammel skov mod Værløse, mod Farum og Virum af huse med græsplæner ned til søen og mindre skovstrækninger. Turen er en tidlig løvfaldstur, hvor træerne er begyndt at tage efterårsfarver. Turen vil være mellem 10 og 12 km med frokostpause undervejs. Vi ror kystnært, men kan ikke nå at ro hele søen rundt. Der vil være et kryds over søen fra halvøen ved vinterbadeklubben Furesø til søbredden langs Farum. Når vi kender vindretningen kan vi vælger hvilke retningen af søen vi lægger turen. Det kommer sammen med turbeskrivelsen. Ved Farum Marina og Frederiksdal søbad kan vi sætte ud fra strand. Ved Farum Marina kan vi også sætte ud fra lav bro og i de andre marinaer/småhavne langs søen skal vi også bruge lave broer, når vi skal i land. Turen varer mellem 4 og 5 timer med frokostpause undervejs, sandsynligvis ved Frederiksdals Søbad. Turen gennemføres ved vind op til 4 m/s og tør vejr, evt med en enkelt byge. Alle betalinger refunderes. Turen gennemføres hvis vindhastigheden er under 4 m/s fordi det også er blevet koldere - ellers aflyses den og […]
Løvfaldsture er så fantastisk når de gyldne blade daler ned fra løvtræerne og giver os den smukke og anderledes efterårsoplevelse. Vi sætter ud fra Kajakklubben Esrum Sø i Nødebo. Først ror vi en tur ind i Møllekrogen, så forbi Sørup og Fredensborg Havn. Efter Fredensborg vender vi og ror tilbage mod den nordlige ende af Esrum Sø langs Gribskov, hvor vi skal opleve den flotte efterårsnatur. Frokostpause ved Esrum Sø Shelter, hvor Esrum Å munder ud i Esrum Sø. Efter frokostpausen ved Esrum Å ror vi tilbage til Nødebo. Turen er på ca 18 km. Turen tilrettelægges så vi ror så meget i læ som muligt. Alle der har roet kajak kan deltage. Turleder: Ole Schytte Spørgsmål: mail på info@fritidskajakker.dk