Kajaktur Holbæk – Bognæs – Orø
Turen går fra Holbæk Marina til Bognæs på Tuse Næs og op til Løserup Strand hvor vi holder den første pause. Herfra krydser vi Isefjorden over til Orø og ror ned til Bybjerg Havn, hvor vi holder frokost. Fra Bybjerg Havn ror vi forbi Kirsebærholmen tilbage til Holbæk Marina. Denne tur har 3 kryds der er mellem 1 og 2 km lange. Resten af turen er kystnær og turen er generelt på lavt vand. Vi holder pause ved Løserup Strand og frokost på Bybjerg Havn Målgruppe: Alle der har roet i kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”. Turen er en oplevelsestur i moderat tempo og med en sværhedsgrad på 1 - 2 ud af 3 (hvor 3 er sværest). Årsagen til sværhedsgrad 2 er at vinden kan drille når vi skal krydse Holbæk og Isefjord. Turens længde er ca 16 km – kan forlænges til 20 km hvis vejret er godt Alternativ tur hvis vinden driller: Munkholm til Dragerup Isætning: Isætning er fra kajakbro i Holbæk Marina og Bybjerg Havn. Isætning på Løserup Strand er fra strand. Tider: 9.30: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet en […]
