Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekend kajaktur i den vestlige svenske skærgård

15 august 2025 | 12:00 pm - - 17 august 2025 | 3:00 pm

990,00kr. – 1.290,00kr.

En weekend med 3 guidede kajakture i den vestlige skærgård. Flotte naturoplevelser i godt selskab. 

Denne skærgårdstur er samme koncept som weekend kajakturen i den sydsvenske skærgård, men turen kan være lidt mere krævende mht kræfter og erfaring i at havkajak.

Sted: Ikke fastlagt endnu, men i skærgården mellem Marstrand og Fjälbacka, 4-5 timers kørsel fra København.

Jeres guider: Thomas & Søren

Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal have roet mange ture i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lign certifikater for at deltage.

Deltagerne kan ro i egne eller lejede kajakker. Vi anbefaler plastkajakker, fordi der er få kajak broer og landingssteder med grus på ruterne. Kyststrækningen er stenet og kan være hård ved kajakkerne. Udlejningskajakker er fra Fritidskajakker og er til den stabile side.

Området

  • Den vestlige skærgård nord for Göteborg består af et utal af små øer og dybe fjorde. I maj finder vi et egnet område, hvor vi både kan ro “inden-skær” i læ for vestenvinden hvis det blæser for meget ude langs kysten og hvor vi kan ro ude langs kysten hvis der kun er let vind.
  • Weekend kajaktur

Området skal give mulighed for kajakture både inden-skær og langs kysten – og ture af forskellig længde, så der er ture der passer til deltagernes kræfter og forudsætninger. Vi regner med at tilrettelægge ture på mellem 15 og 30 km

Faciliteter:

Vi finder et område med en campingplads med hytter hvor vi kan overnatte fredag – søndag, så vi har en fast camp med gode senge og plads til at vi kan spise og sludre sammen.

Vi satser på at deltagerne kan bestille enkelt og dobbeltværelser. Mere om det når vi har fundet stedet.

Vi laver mad sammen og spiser sammen fredag og lørdag aften og spirser morgenmad sammen lørdag og søndag. Vi smører individuelle madpakker/sandwich til kajakturene. Fritidskajakker køber ind til fælles aftens- og morgenmad, men man skal selv medbringe kød/pølser andet til grillen, mad til madpakkerne og drikkevarer (vi sørger for kaffe, the og mælk). Aftensmad (salat og kartofler) og morgenmad betales særskilt, forventet omkring 200 – 250 kr

Praktisk

  • Gratis transport af egne og lejede kajakker til og fra turen. Fritidskajakker transporterer kajakkerne på kajaktrailer.
  • Samkørsel med 4 personer i bilerne anbefales hvis man vi spare 500 kr pr deltager.
  • Ro med sprayskirt eller hav regntøj med så I ikke bliver våde og kolde.
  • Vi medbringer vandtætte poser til reservetøj til dem der ikke selv har poser.

Program

Fredag

  • Fredag kan man ankomme til frokost eller sidst på eftermiddagen.
  • Fredag eftermiddag arrangerer vi en 4 timers kajaktur ud i nærområdet for de deltagere, der ankommer til frokost.
  • Fredag aften: Fælles middag og spørgsmål til de næste dage m.v.

Lørdag

  • Lørdag kl 7: morgenmad og smøring af madpakker, optankning af thermoflasker m.v.
  • Lørdag kl 9: ror vi alle fra campingpladsen ud på de ture vi har tilrettelagt og deltagerne vælger mellem forskellig længde og om det skal være inden-skær eller langs kystenv- selvfølgelig også afhængigt af vinden.
  • Lørdag kl 19: Fælles middag og aftenhygge

Søndag

  • Søndag kl 7: morgenmad, smøring af madpakker og check-ud fra værelserne.
  • Søndag kl 9: ror vi alle fra campingpladsen ud på de ture vi har tilrettelagt og deltagerne vælger mellem forskellig længde og om det skal være inden-skær eller langs kystenv- selvfølgelig også afhængigt af vinden.
  • Søndag kl 15 Er vi tilbage på campingpladsen, pakker kajakkerne og kører hjem.

Sikkerhed.

  • Vi tilrettelægger forskellige ruter i forskellige længde og med forskellige krav til roerne, men alle kan ro ud til nogle fælles pausesteder, hvor vi så kan splitte op til forskellige ture.
  • Det er en guidet tur, så Fritidskajakker sørger for sikkerheden. Der kræves ikke IPP kursusbevis, men deltagerne skal have roet en del ture i havkajak inden turen, så alle har en god fornemmelse af deres kræfter.

Aflysning

  • Tilmelding kan aflyses frem til 13. august Betalingen annuleres.
  • Fritidskajakker kan afmelde arrangementet frem til d. 13. august hvis vejrudsigten melder om for meget blæst (over 5 m/s) eller for meget regn. Alle betalinger refunderedes og Fritidskajakker betaler annulering af værelser.

Mail til info@fritidskajakker.dk hvis du har spørgsmål til kajakturen.

Detaljer

Start:
15 august 2025 | 12:00 pm
Slut:
17 august 2025 | 3:00 pm
Pris:
990,00kr. – 1.290,00kr.
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , , , , ,

Arrangør

Fritidskajakker
Telefon
20684358
E-mail
info@fritidskajakker.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Marstrand
Marstrand, 442 66 Sweden + Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
kajaktur i skærgården i egen kajak
Pris for deltagelse i guidede kajakture fredag, lørdag og søndag. Ex. ophold og forplejning
990,00 kr.
16 tilgængelig
kajaktur i skærgården inkl lejet kajak
Pris for deltagelse i guidede kajakture fredag, lørdag og søndag inkl lejet kajak med udstyr. Ex. ophold og forplejning
1.290,00 kr.
16 tilgængelig