Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekend kajaktur i den vestlige svenske skærgård

15 august 2025 | 12:00 pm - - 17 august 2025 | 3:00 pm

990,00kr. – 1.290,00kr.

En weekend med 3 guidede kajakture i den vestlige skærgård. Flotte naturoplevelser i godt selskab. 

Denne skærgårdstur er samme koncept som weekend kajakturen i den sydsvenske skærgård, men turen kan være lidt mere krævende mht kræfter og erfaring i at rohavkajak.

Sted: Turene er tilrettelagt i den nordvestlige del af øen Orust med udgangspunkt fra Campingpladsen i Stocken, 4-5 timers kørsel fra København.

Jeres guider: Thomas & Søren

Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal have roet mange ture i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lign certifikater for at deltage.

Deltagerne kan ro i egne eller lejede kajakker. Vi anbefaler plastkajakker, fordi der er få kajak broer og landingssteder med grus på ruterne. Kyststrækningen er stenet og kan være hård ved kajakkerne. Udlejningskajakker er fra Fritidskajakker og er til den stabile side.

Området.

Vestsvenske skærgårdVi har valgt Stocken Camping som udgangspunkt for de 3 kajakture. Herfra kan vi afhængigt af vejret tilrettelægge ture ud i den ydre skærgård mod vest eller op gennem de smalle fjorde i retning mod Lysekil. Her er godt læ for vestenvind og flot natur.

Vi har roet området igennem, så vi kan tilrettelægge ture med forskellig længde og med pausemuligheder undervejs. Vi kan tilrettelægge ture på mellem 15 og 30 km hver dag. Turene aftales hhv. Fredag middag og om morgenen lørdag og søndag.

Vi roer ikke ud direkte fra Stocken Camping hver gang, men bruger kajaktraileren til at starte fra andre gode placeringer som Ellös og Hälleviksstrand.

Faciliteter:

Vi har valgt Stocken Camping som base, fordi det er den eneste store campingplads på denne del af Orust. Campingpladsen har hytter og beboelsesvogne og deltagerne kan selvfølgelig også vælge at overnatte i eget telt eller campingvogn. https://www.stockencamping.se/

Vi vender tilbage med mulighederne for både enkelt og dobbeltværelser.

Vi laver mad sammen og spiser sammen fredag og lørdag aften og spirser morgenmad sammen lørdag og søndag. Vi smører individuelle madpakker/sandwich til kajakturene. Fritidskajakker køber ind til fælles aftens- og morgenmad, men man skal selv medbringe kød/pølser andet til grillen, mad til madpakkerne og drikkevarer (vi sørger for kaffe, the og mælk). Aftensmad (salat og kartofler) og morgenmad betales særskilt, forventet omkring 200 kr

Praktisk

  • Gratis transport af egne og lejede kajakker til og fra turen. Fritidskajakker transporterer kajakkerne på kajaktrailer.
  • Samkørsel med 4 personer i bilerne anbefales hvis man vi spare 500 kr pr deltager.
  • Ro med sprayskirt eller hav regntøj med så I ikke bliver våde og kolde.
  • Vi medbringer vandtætte poser til reservetøj til dem der ikke selv har poser.

Program

Torsdag:

  • Torsdag kan man ankomme sidst på eftermiddagen hvis I ikke vil køre 5 timer inden kajakturen fredag eftermiddag.

Fredag

  • Fredag kan man ankomme til frokost eller sidst på eftermiddagen.
  • Fredag eftermiddag arrangerer vi en 4-5 timers kajaktur ud i nærområdet for de deltagere, der ankommer til frokost eller om torsdagen
  • Fredag aften: Fælles middag og spørgsmål til de næste dage m.v.

Lørdag

  • Lørdag kl 7: morgenmad og smøring af madpakker, optankning af thermoflasker m.v.
  • Lørdag kl 9: tager vi fra campingpladsen ud på de ture vi har tilrettelagt og deltagerne vælger mellem forskellig længde og om det skal være inden-skær eller langs kysten – selvfølgelig også afhængigt af vinden.
  • Lørdag kl 19: Fælles middag og aftenhygge

Søndag

  • Søndag kl 7: morgenmad, smøring af madpakker og check-ud fra værelserne.
  • Søndag kl 9: tager vi fra campingpladsen ud på de ture vi har tilrettelagt og deltagerne vælger mellem forskellig længde og om det skal være inden-skær eller langs kysten- selvfølgelig også afhængigt af vinden.
  • Søndag kl 15 Er vi tilbage på campingpladsen, pakker kajakkerne og kører hjem.

Sikkerhed.

  • Vi tilrettelægger forskellige ruter i forskellige længde og med forskellige krav til roerne, men alle kan ro ud til nogle fælles pausesteder, hvor vi så kan splitte op til forskellige ture.
  • Det er en guidet tur, så Fritidskajakker sørger for sikkerheden. Der kræves ikke IPP kursusbevis, men deltagerne skal have roet en del ture i havkajak inden turen, så alle har en god fornemmelse af deres kræfter.

Aflysning

  • Tilmelding kan aflyses frem til 13. august Betalingen annuleres.
  • Fritidskajakker kan afmelde arrangementet frem til d. 13. august hvis vejrudsigten melder om for meget blæst (over 5 m/s) eller for meget regn. Alle betalinger refunderedes og Fritidskajakker betaler annulering af værelser.

Mail til info@fritidskajakker.dk hvis du har spørgsmål til kajakturen.

Detaljer

Start:
15 august 2025 | 12:00 pm
Slut:
17 august 2025 | 3:00 pm
Pris:
990,00kr. – 1.290,00kr.
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , , , , ,

Arrangør

Fritidskajakker
Telefon
20684358
E-mail
info@fritidskajakker.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Marstrand
Marstrand, 442 66 Sweden + Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
kajaktur i skærgården i egen kajak
Pris for deltagelse i guidede kajakture fredag, lørdag og søndag. Ex. ophold og forplejning
990,00 kr.
11 tilgængelig
kajaktur i skærgården inkl lejet kajak
Pris for deltagelse i guidede kajakture fredag, lørdag og søndag inkl lejet kajak med udstyr. Ex. ophold og forplejning
1.290,00 kr.
16 tilgængelig