Senior kajaktur til Eskildsø

Veddelev Havn Fiskervejen 75, Roskilde, Danmark

Kajaktur fra Veddelev Havn til Eskildsø Turen er kystnær langs østsiden af Roskilde Fjord, det meste af tiden på lavt vand op til Eskildsø. Vi starter og slutter sammen, men de øvede kajakroere ror ofte en længere strækning end nybegynderne. Hvis vejret er godt ror vi forbi Jyllinge enten på vej til Eskildsø eller på tilbagevejen. Veddelev Havn er valgt af hensyn til de deltagere, der ikke vil ro så langt. Den korte tur er ca 10-12 Vi holder frokostpause på Eskildsø og ror derpå tilbage til  Veddelev Havn. Nybegyndere starter med en briefing og vejledning kl 9.30, Øvede kommer kl 10 uanset om det er i egen eller lejet kajak. Forvent at vi er på vandet ca 10.15 Deltagere i lejede kajakker får udleveret svømmevest, neoprensko og handsker. Husk solcreme og hat/kasket og medbring vand og/eller kaffe og en madpakke. Beklædning: sportstøj, lag på lag - dvs inderbluse, mellembluse i fx fleece og en vindbreaker yderst samt regnbukser. Har man neopren våpddragt, bluse eller bukser benytter man selvfølgelig det. Medbring skiftetøj fordi man blir våd af vandsprøjt. Vi har vandtætte poser til tøjet. Deltagerne kan vælge mellem fritidskajak, havkajak eller tandem fritidskajak. Mødested: Veddelev Havn Turen aflyses ved dårligt […]

50,00kr. – 300,00kr.

Kajaktur: Sælsafari på Avnø Fjord

Avnø Naturcenter Flyvervej 40, Lundby, Danmark

Sælsafari i kajak på Avnø fjord er en naturoplevelse, hvor vi kommer til at se sæler, forhåbentlig mange sæler. Vi ror ud til en stor koloni af spættet sæl, lader sælerne komme til os og glider stille gennem området så vi kan se så mange sæler som muligt. Kajakturen starter og slutter på Avnø Naturcenter ved Vordingborg. Alle kan deltage på denne tur, blot man har prøvet at ro kajak tidligere. Turen er kun på ca. 10 - 12 km, start kl 9.00 og forventet sluttid kl 14. Turen gennemføres kun i godt vejr, dvs næsten vindstille, ellers kan vi ikke se sælerne. Turen starter med formiddagskaffe/the og croissanter kl 9 i Avnø Naturcenter. Vi sørger for kaffe/the og croissanter. Efter kaffen trækker vi kajakkerne fra Naturcenteret til fjorden og ror ud forbi sælkolonien, der ligge på et stenrev ude i fjorden. Medbring kajakvogn. Der er langt fra P-pladsen til isætningsstedet. Afhængigt af vinden går vi i land på Knudshoved Odde på den anden side af Avnø Fjord eller syd for Svinø og spiser frokost. Efter frokost ror vi igen langs sæl kolonien  tilbage til Avnø Naturcenter. Læs mere på Ivan Ingemansens naturblog:   og  Avnø Naturcenter Praktisk: Der er toiletter […]

100,00kr. – 400,00kr.

Weekend kajaktur fra Orust i den vestlige svenske skærgård

Vindöns Camping Vindön 271, Henån, Henån

En weekend med 3 guidede kajakture i den vestlige skærgård. Flotte naturoplevelser i godt selskab.  Denne skærgårdstur er samme koncept som weekend kajakturen i den sydsvenske skærgård, men turen kan være lidt mere krævende mht kræfter og erfaring i at rohavkajak. Sted: Turene er tilrettelagt i den nordvestlige del af øen Orust med udgangspunkt fra Vindöns Camping, 4-5 timers kørsel fra København. Jeres guider: Thomas & Søren Deltagerforudsætninger: Deltagerne skal have roet mange ture i havkajak inden turen. Der er ingen krav til IPP2 eller lign certifikater for at deltage. Deltagerne kan ro i egne eller lejede kajakker. Udlejningskajakker er fra Fritidskajakker og er til den stabile side. Området. Vi har valgt Vindöns Camping som udgangspunkt for de 3 kajakture. Herfra kan vi afhængigt af vejret tilrettelægge ture ud i den ydre skærgård mod vest eller op gennem de smalle fjorde i retning mod Lysekil. Her er godt læ for vestenvind og flot natur. Vi har roet området igennem, så vi kan tilrettelægge ture med forskellig længde og med pausemuligheder undervejs. Vi kan tilrettelægge ture på mellem 15 og 30 km hver dag. Turene aftales hhv. Fredag middag og om morgenen lørdag og søndag. Vi roer ikke ud direkte fra […]

990,00kr. – 1.290,00kr.

Kajaktur for de erfarne: Rundtur på Karrebæk Fjord

Næstved Kajakklub Kanalvej 28, Næstved, Denmark

Guidet havkajaktur fra Næstved til Karrebæksminde og retur, ca 20 km på 5-6 timer. Denne tur er den første i en række kajakture for erfarne kajakroere, der gerne vil ro langt og i et pænt tempo - og gerne vil ro en rundtur i stedet for frem og tilbage langs en kyststrækning. Start og slut ved Næstved Kajakklub, Kanalvej 28, 4700 Næstved. Gratis parkering Turen starter med et kort ’skippermøde’ kl. 10:00, derefter ror vi de ca. 2 km. fra kajakklubben gennem kanalløbet under svingbroen ud til Karrebækfjordens åbne vand. Herfra ror vi mod sydvest langs sejlrenden på vestsiden af Lindholm og Gavnø til den stemningsfyldte by Karrebæksminde, som ligger ved Enø og ud til Karrebæksminde Bugt i Smålandsfarvandet. Efter 7-8 km’s rotur når vi til Enø, hvor vi trækker kajakkerne op på en lille strand ved lystbådehavnen og holder pause og spiser vores frokost på en af de små hyggelige spisesteder langs kanalen (ikke inkluderet i prisen), kigger på folkemylderet og den ikoniske Græshoppebro mellem Sjælland til Enø og vi kan ligeledes betragte den heftige strøm, der typisk er i kanalen. Hvis strømmen er moderat, ror vi måske en lille tur under broen og ud mod havnemundingen. Hjemturen går […]

Kajaktur rundt om Nekselø

Havnsø Havn Havnepladsen 1, Føllenslev

Nekselø er en lille ø i Sejerø bugten, en kort rotur fra Havnsø. På denne kajaktur ror vi rundt om Nekselø, afbrudt af en frokostpause og gerne en svømmetur for dem der har lyst. Medbring frokost, snakcks og drikkevarer til hele turen. Vejrudsigten forudser en tør med blæsende søndag med vind på omkring 4 m/s. Derfor kan deltagere der ikke vil rundt om øen bliver på læsiden indtil vi alle mødes på havnen og ror tilbage til Havnsø. Med denne vejrudsigt er denne kajaktur kun for havkajakker. Turen starter og slutter på havnen i Havnsø. Vi kan sætte kajakkerne i vandet  fra P-pladsen over for Brugsen.  Brugsen har åbent til de sidste indkløb og der er toiletfaciliteter på havnen i Havnsø og Nekselø. Der er flere små spisesteder til et måltid, når vi kommer i land i Havnsø. Havnsø ligger ca en times kørsel fra Roskilde. Vi kan tage kajakker med på trailer fra Roskilde, hvis der er deltagere, der gerne vil dele en bil. Skriv til info@fritidskajakker.dk, hvis I ønsker transport. Turen er på ca. 15 km, så det er en dagstur, hvor de fleste kan ro med. Turen er kystnær og krydset fra Havnsø til Nekselø er kort og […]

100,00kr. – 450,00kr.

Senior kajaktur fra Herslev Strand

Herslev Strand Herslev Strandvej 40, Roskilde, Danmark

Kajaktur fra Herslev Strand i bugten mellem Vesterskov og Hornsherred Turen er kystnær langs nordsiden af Herslev strand, op langs Hornsherred og ned langs Vestersko. Turen er det meste af tiden på lavt vand. Den er smuk og ofte i læ - med mulighed for varierende længde for nybegyndere og øvede. Forvent en tur på 13-15 km med let mulighed for pauser undervejs. Vejrudsigten forudser en tør tirsdag med nogen sol og kun let vind op til 2 m/s. Vi holder frokostpause på i Gershøj, hvor der er borde og bænke samt toiletter, og ror derpå tilbage til Herslev Nybegyndere starter med en briefing og vejledning kl 9.30, Øvede kommer kl 10 uanset om det er i egen eller lejet kajak. Forvent at vi er på vandet ca 10.15. Kajakkerne kan sættes i vandet fra bro eller strand. Deltagere i lejede kajakker får udleveret svømmevest, vandtæt pose, neoprensko og handsker. Beklædning: sportstøj, lag på lag - dvs inderbluse, mellembluse i fx fleece og en vindbreaker yderst samt regnbukser. Har man neopren våpddragt, bluse eller bukser benytter man selvfølgelig det. Medbring vand og/eller kaffe og en madpakke. Medbring skiftetøj fordi man blir våd af vandsprøjt. Deltagerne kan vælge mellem havkajak, fritidskajak […]

50,00kr. – 300,00kr.

Kajaktur langs Stevns Klint

Bøgeskov Havn Bøgeskovvej 6a, Store Heddinge

Kajaktur fra Bøgeskoven ned langs Stevns Klint Smuk kajaktur langs Stevns Klint i godt vejr. Vi håber vejrudsigten holder med 19-22 graders varme og sydlig vind på omkring 2 - 3 m/s. Vi starter derfor lidt tidligere: kl 9.30. Det kan bliver en smuk start på efterårsturene. Deltagerne skal ro i havkajak og føle sig tilpas med lidt dønninger. fra Østersøen. Vinden er fra sydlige retninger, så vindbølgerne vil være enten mod os eller med os - turen bliver dog kun gennemført hvis vi vurderer at vind og bølger ikke er udfordrende. Denne tur starter fra stranden ved Bøgeskov havn og vi ror kystnmært. Efter de første kilometer sydpå kommer vi til klinten og ror så langt langs med klinten mod Stevns Fyr som tiden tillader, inden vi holder frokostpause og vender om - og får medvind tilbage til Bøgeskoven. Marianne Jenlar er turguide på denne tur og kender turen langs klinten godt - og kan derfor at stoppe os, hvor der er godt at holde småpauser undervejs og evt ro ind på stranden i et privat ærende. Hun finder et egnet sted at gå i land og holde frokostpause. Deltagerne kan ro i egen eller lejet kajak. Deltagere i […]

100,00kr. – 400,00kr.

Søndagstur: kajaktur Veddelev til Gershøj og tilbage

Veddelev Havn Fiskervejen 75, Roskilde, Danmark

Lokket af den gode vejrudsigt arrangerer vi en søndags kajaktur fra Veddelev til Gershøj, så vi kan nyde det lune septembervejr og solskin midt på dagen. DMI forventer svag vind omkring 2 m/s fra sydlige retninger på det meste af turen. Turen vil største delen af tiden være i læ af Bognæs og Vestskoven, med et kort kryds fra Veddelev til Bognæs og et kort kryds over revet nord for Vestskov til Gershøj. Vi mødes til briefingmøde (skippermøde) kl 10.00 og forventer at ro ud på fjorden kl 10.15. Forventet hjemkomst til Veddelev Havn  er kl 15.00. Vi spiser medbragt frokost på Gershøj Havn. Vi har et par pauser undervejs både ud og hjem. Der er offentlig toiletter på Gershøj Havn. Turen vil være på godt 14 km. Forvent en gennemsnitfart på 4 km/t med oauser undervejs. Turen er tilrettelagt for roere i havkajakker. Let øvede er velkomne fordi der er svag vind - vær blot opnærksomme på turlængden. Det blir en flot  søndagstur med udsigt til skovene og engene ved Bognæs og mod nord til Eskildsø og Sønderby området.

100,00kr. – 400,00kr.

Kajaktur for de erfarne: Rundt om Bogø og Farø.

Bogø Havn Grønsundvej 595, Bogø By, Denmark

Guidet havkajaktur på ca. 23 km.: Rundt om Bogø og Farø. Kom med på en heldagstur i havkajak, hvor vi efter et kort ’skippermøde’ starter vores tur rundt om de ’sammenhængende’ øer Bogø og Farø. Vi stævner ud fra havnen, og får måske et lille kig på den lille færge, som sejler mellem Bogø Havn og Stubbekøbing. Vi ror mod nordvest mod Farøbroen. Hvis vinden er til det,  ser vi sikkert mange kitesurfere, som leger på begge sider af den tange, som forbinder Farø og Bogø. Vi ror under Farøbroen ind i Storstrømmen, vest om Farø inden vi sætter kursen mod øst nord for Farø. Hvis vinden er, som den som oftest er; vestlig, vil vi have modvind på strækningen ud mod Farøbroen, hvorefter vi kan blive udsat for lidt sidebølger øst for Farø, - bølger dannet af den vind, som har samlet lidt ’kræfter’ over det åbne stykke vand i Storstrømmen. Herefter går det videre i medvind til vi når til Skåninge Bro Havn, hvor vi går i land og holder frokostpause. Ved Bogøs nordvestlige side kan vi i det fjerne få et glimt af Dronning Alexandrines Bro, som forbinder Sjælland med Møn. Broen betegnes af mange som Danmarks […]

Hent Billetter 250,00kr. – 600,00kr. 12 billetter tilbage