Kajaktur på Arresø – første sommertur
Den første sommertur går over Arresø fra Ramløse Havn ind i Frederiksværk og tilbage. Fra Ramløse Havn krydser vi Arresø til Auderød Skov, fortsætter forbi Auderød Havn langs søkanten til Arresø kanal ind i Frederiksværk. Tilbageturen bliver et mere direkte kryds over Assesø fra Arresø kanal til Auderød Havn og videre til Ramløse Havn. Turen er kystnær med kryds over Arresø, så den forudsætter godt vejr. Hvert kryds er på godt en kilometer. Vi kan holde pause ved Auderød Havn og finder et frokoststed i Frederiksværk eller langs Arresø kanal. Målgruppe: Alle der har roet nogle ture i kajak kan deltage. Har du aldrig roet kajak, så start med ”min første kajaktur”. Turen er en oplevelsestur i moderat tempo og med en sværhedsgrad på 1 - 2 ud af 3 (hvor 3 er sværest). Årsagen til sværhedsgrad 2 er at vinden kan drille på Arresø når vi skal krydse søen. Turens længde er ca 18 km – kan forlænges til 20 km hvis vejret er godt Alternativ tur hvis vinden driller: Marebæk til Skuldelev Isætning: Isætning er fra kajakbro i Ramløse Havn og i Frederiksværk/Arresø kanal Tider: 9.30: kom og få dit udstyr og indstil kajakken, hvis du har lejet […]
